Orientering om Lisbjerg Bygade


Niels Christian Laustsen fra Center for Byens Anvendelse skriver i dag:

“Jeg skylder vist Fællesrådet en opdatering vedr. Lisbjerg Bygade. Som I sikkert har bemærket er vejen ikke åben for trafik endnu. Aarhus Kommunes del af vejen er stort set færdig, men vi venter på asfaltering af arealet mellem letbaneskinnerne som Aarhus Letbane står for. Derudover skal Letbanen opstille signalregulering dels på Randersvej og dels ved Junction 2 (der vor letbanen krydser Lisbjerg Bygade). Signalet skal fungere inden vi åbner vejen.

Asfalteringen er sat til uge 43, men er meget vejr-afhængigt. Signalreguleringen arbejdes der på i øjeblikket, men hvornår den er færdig tør jeg ikke spå om. Aarhus Letbane er temmelig presset og fokuserer primært på at åbne banen op til Skejby Sygehus, strækningen til Lisbjerg og andre steder kommer i anden række.

I hører fra mig igen når jeg ved vejen åbner. Har I andre spørgsmål er altid velkommen til at kontakte mig.”