Landsbyen Terp er den mindste af de fire landsbyer i fællesrådets område. Landsbyforeningen Terp blev dannet i 1998 under indtryk af den generelle organisering overalt i kommunen som følge af fællesrådenes politiske rolle. Foreningstanken var dog også stærkt tilskyndet af planerne om etablering af Djurslandmotorvejen. Derfor mødte næsten alle mand af huse ved den stiftende generalforsamling.

Indtil midten af det tyvende århundrede var der – indenfor bygrænsen – fire gårde, et gartneri, en købmand og en smedje. I slutningen af 1988 blev Terp, som den første landsby i kommunen, kloakeret; det var en følge af Vandmiljøplan I fra 1985, en videreførelse af Recipientkvalitetsplanen.

Fra 1981 til 1989 skete der 24 færdselsuheld indenfor byzoneskiltene i Terp. Af disse var 4 med alvorlige følger for de implicerede. Det første uheld var to lastbiler, der kørte frontalt sammen. Derfor valgte kommunen at etablere byporte i forlængelse af kloakeringsarbejdet. I 2002 blev byportene suppleret med 4 heller inde i byen. Begge initiativer har forbedret sikkerheden og trygheden ved at færdes ved og på vejen. Siden åbningen af Djurslandmotorvejen i 2008, er der tilmed sket et fald i antallet af trafikenheder.

Mellem Terp og Lisbjerg, ved Kirkestien, findes en § 3-beskyttet eng med et fint rigkær. Da engen ligger i byzone fra før 1. juli 1992, gælder beskyttelsesordningen efter Naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 2 kun for tilstandsændringer til landbrugsformål /Miljøministeriet, 1993/. Ved letbanens krydsning af Kirkestien grænser den sydlige bufferzone næsten op til dette rigkær. I rigkæret vokser de fredede orkidéer, kødfarvet gøgeurt og maj-gøgeurt samt de sjældne arter blågrå siv, dunet vejbred og æble-rose. Hele området omkring det lille rigkær er relativ tilgroet, men med en passende plejeindsats vil der kunne skabes et meget fint naturområde på grund af tilstedeværelsen af trykvand.

Der kan ikke bygges mere i Terp. Alle byggelinjer er trukket tilbage til eksisterende facadelinjer.

(redigeret maj 2017)